Nye stenkast mod Enhedslisten

Enhedslistens lokaler i Sejrøgade i Århus bliver i disse måneder igen og igen udsat for hærværk

Slettet Bruger,

09/02/2008

Enhedslistens lokaler i Sejrøgade i Århus bliver i disse måneder igen og igen udsat for hærværk. Natten til fredag røg ruderne for fjerde gange på to måneder. Det skriver Nyhedsavisen.

"Vi har ikke færdigefterforsket sagen, så vi ved ikke noget med sikkerhed, men vi arbejder ud fra en teori om, at der er tale om politisk motiveret hærværk. Jeg tror simpelthen ikke på, at det er tilfældigt, at det så mange gange i træk rammer Enhedslistens vinduer," siger politidirektør Jørgen Illum fra Østjyllands Politi til Nyhedsavisen.

Byrådsmedlem Keld Hvalsø Nedergaard tror heller ikke meget på, at det skulle være et tilfælde. Omstændighederne er for påfaldende, mener han.

"Dette her sker natten efter, at vi har fået sat nye ruder i, og det var præcis det samme, der skete sidst. Det lader til, at der er nogen, der holder øje med os, og det er da ubehageligt," siger Keld Hvalsø Nedergaard.

Østjyllands Politi overvejer nu et skærpet opsyn med lokalerne.

[email protected]

Kilde: