Nye islamistiske reaktioner mod Danmark

De udenlandske reaktioner på danske avisers seneste offentliggørelse af Muhammed-tegningerne fortsætter med at strømme ind

Slettet Bruger,

25/02/2008

De udenlandske reaktioner på danske avisers seneste offentliggørelse af Muhammed-tegningerne fortsætter med at strømme ind. På et regeringsmøde i hovedstaden Khartoum besluttede den sudanesiske regering angiveligt lørdag en boykot af Danmark. Et dekret er udstedt om, at ingen embedsmænd må mødes med danske diplomater, danske organisationer skal smides ud af landet og danske produkter vælges fra. Det skriver AP ifølge politiken.dk.

De danske myndigheder har endnu ikke modtaget en officiel henvendelse fra Sudan og ønsker derfor ikke at kommentere sagen, men ifølge talsmanden for præsident Omar al-Bashir er der ingen tvivl om, at beslutningen snart effektueres.

"Dette er officiel politik, og der vil kun gå to eller tre dage," siger talsmanden, Mahzoub Faidul, ifølge AP.

Danmark har ingen ambassade i Sudan, kun et repræsentationskontor med to medarbejdere. Til gengæld er flere danske hjælpeorganisationer til stede, bl.a. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, der organiser nødhjælp i Darfur-provinsen.

Pakistan lukker YouTube
Også i Pakistan har myndighederne i weekenden reageret på de danske tegninger. Her er alle internetudbydere blevet beordret til at lukke for adgangen til videoportalen YouTube. Det skriver Ritzau.

"En komité på tværs af flere ministerier har besluttet at blokere YouTube, fordi den indeholder "blasfemisk indhold, videoer og dokumenter," siger højtstående pakistanske embedsmænd til nyhesbureauet AFP.

Ifølge andre embedsmænd er det netop tilstedeværelsen af de danske tegninger, der har fået Pakistan til at nægte borgerne agang til YouTube.

[email protected]



Kilde: