Ny traktat skal gøre det nemmere at vedtage ny regulering i EU

Slettet Bruger,

13/10/2007

Danskerne kan se frem til flere regler fra Bruxelles, hvis den nye EU-traktat bliver en realitet. Traktaten vil nemlig ændre stemmereglerne, så det bliver lettere at vedtage nye love, skriver Kristeligt Dagblad.

I dag kræver det 74 pct. af medlemslandenes stemmer for at opnå kvalificeret flertal. Samtidig skal medlemslandene repræsentere mindst 62 pct. af EU's borgere. Men hvis traktaten går igennem, kan reguleringsivrige lande nøjes med 55 pct. af stemmerne, som skal repræsentere 65 pct. af borgerne.

Samtidig afskaffes vetoretten på 50 områder, deriblandt retspolitikken, der indeholder emner som terrorbekæmpelse og indvandring. Indtil nu har ændringer indenfor disse områder krævet enighed EU-landene imellem, men med den nye traktat kan et flertal gennemføre ændringer, selvom nogle af medlemslandene er imod.

Traktaten vil give mere magt til de store EU-lande som Tyskland og Frankrig, hvilket især har fået polakkerne til at modsætte sig ændringerne, som træder i kraft i år 2014, skriver Kristeligt Dagblad.

[email protected]

Kilde: