Ny mistanke om kommunale overgreb på udviklingshæmmede

Tokanten og Lindebo får nu selskab af et tredje bosted, der er under mistanke for overgreb mod ældre udviklinshæmmede

Slettet Bruger,

12/01/2008

Tokanten og Lindebo får nu selskab af et tredje bosted, der er under mistanke for overgreb mod ældre udviklinshæmmede. Denne gang drejer det sig om Daghjemmet Persillevej, der af en praktikant er blevet beskyldt for magtanvendelse og en rå tone over for beboerne. Det beretter Berlingske Tidende.

Siden klagen er to medarbejdere blevet fritstillet fra bostedet, der huser 24 ældre udviklingshæmmede. Socialforvaltningen bekræfter, "at personalekontoret i samarbejde med forstander i øjeblikket behandler en sådan sag," men vil ikke oplyse mere.

Sagen er yderligere en belastning for Enhedslistens Mikkel Warming, der som Københavns socialborgmester har ansvaret for de kommunale bosteder. Alle de tre skandaleombruste bosteder er en del af institutionskomplekset Sundbyvang på Amager.

"Tokanten og Lindebo har bekræftet, at der er problemer hos nogle af vores medarbejdere med holdningen til bl.a. indberetninger af magtanvendelse og måden, man taler til beboerne på. Vi har en særlig udfordring på hele Sundbyvang-komplekset, hvor der er nogle traditioner, som ikke skal være der," siger vicedirektør i Socialforvaltningen, Jens Elmelund, til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: