Ny klimaplan fra Bondam: København skal være CO2-neutral i 2025

København skal have reduceret sit CO2-udslip med 20 procent i 2015 være helt CO2-neutralt ti år senere

Slettet Bruger,

14/03/2009

København skal have reduceret sit CO2-udslip med 20 procent i 2015 være helt CO2-neutralt ti år senere. Det er målene i "Klimaplan København", som kommunens borgmestre præsenterer på tirsdag. Det skriver information.dk. I planen stilles krav til alle, de enkelte borgere, virksomheder, kommunenen og el- og varmeproducenter. Og så forudsætter planen ændringer i store dele af lovgivningen.

"Men det er helt klart en fordel, at vi er langt fremme. Vi har nogle af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker. Vi er den hovedstad i verden, hvor folk cykler allermest. Og der er en spirende vilje blandt københavnerne til at gøre en forskel og selv træffe nogle klimavenlige valg," siger miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam til information.dk.

Bondam ønsker ikke at kommentere enkeltheder i planen, der ifølge information.dk. blandt andet opererer med en ændret produktion af elektricitet. Fra i dag at dække 13 procent af kommunens el-forbrug, skal vindmøller inden længe dække 100 procent.

En ændret infrastruktur med blandt andet flere bilfrie zoner skal få flere københavnere til at vælge cyklen og så regner kommunen med, at 85 procent af alle personbiler i 2015 vil køre på el eller brint.

Endelig vil København fem år tidligere end resten af landet indføre skærpede krav for nybyggeri. Fra 2010 skal alt kommunalt ejet eller støttet nybyggeri være i lavenergiklasse I. Dermed må de maksimalt have et varmeforbrug, der er halvt så stort som i det gældende bygningsreglement.

[email protected]

Kilde: