Ny EU-bombe i dansk udlændingepolitik

Efter måneders debat om EU-reglernes betydning kommer der nu nye oplysninger frem, der truer dansk udlændingepolitik

Slettet Bruger,

15/11/2008

Efter måneders debat om EU-reglernes betydning kommer der nu nye oplysninger frem, der truer dansk udlændingepolitik. Ifølge en vejledning fra EU-Kommissionen, har borgere, der kommer til landet efter de lempeligere EU-regler mulighed for at opnå opholdstilladelse to år tidligere end efter de danske regler. Samtidig kan udlændingene familiesammenføre end større del af familien, og det er sværere at udvise dem. Det skriver berlingske.dk.

"Det er jo et guldrandet dokument fyldt med rettigheder. Mange vil spærre øjnene op, når de læser om disse rettigheder," siger den radikale Morten Østergaard til berlingske.dk.

En af dem, der har spærret sine øjne op er Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt. Og han kan ikke lide, havd han ser.

"Det er dybt problematisk, at man også på det her område kan omgå udlændingeloven, ved at bruge de mere lempelige EU-regler. Jeg vil nu have integrationsministeren til at gå guiden igennem med en tættekam," lyder det fra Messerschmidt til berlingske.dk.

Cirka 260 udlændinge kommer årligt til landet via EU-reglerne. Et tal, der kan stige efter Udlændingeservice i går meddelte, at udlændinge kan søge ophold i Danmark fra udlandet, vurderer foreningen Ægteskab Uden Grænser.

[email protected]

Kilde: