Ny Alliances tidligere it-mand har købt liberal-alliance.dk

Ny Alliance skal måske have et nyt navn, sagde partiformand Naser Khader i weekenden, og det kan muligvis forklare, at den mand, der har opbygget p...

Slettet Bruger,

25/08/2008

Ny Alliance skal måske have et nyt navn, sagde partiformand Naser Khader i weekenden, og det kan muligvis forklare, at den mand, der har opbygget partiets nuværende site, nyalliance.dk, ifølge computerworld.dk har købt domænenavnene liberalalliance.dk og liberal-alliance.dk. Det skete for knap to uger siden.

Michael Mortensen, der står for en del af driften af partiets it, siger til computerworld.dk, at han ikke må udtale sig om indkøbet af de to domæner.

Heller ikke hos pressechef Lars Kaaber er informationsniveauet højt.

"Det er ikke noget, jeg er inde over. Så det har jeg ingen kommentarer til," siger han.

I en afstemning på 180Grader i går var netop navnet Liberal Alliance det mest populære blandt flere muligheder. 28 procent af de 482 afgivne stemmer faldt på det navn, mens De Liberale var tæt på med 21 procents opbakning.

[email protected]

Kilde: