Af Ole Birk Olesen
Ny Alliance kan måske ende med at blive den døgnflue, som nogle spåede det til at være. Fire-fem mandater spår prognoserne, at det nye parti får og ingen sikker indflydelse på dannelsen af en ny regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen.Hverken Megafon eller Epinion spår, at partiets fire-fem mandater vil ende som tungen på vægtskålen mellem de to blokke i Folketinget. VKO-flertallet består, men let formindsket til 92-93 mandater plus evt. nordatlantiske. Dermed vil Anders Fogh Rasmussen kunne regere på et forholdsvist komfortabelt flertal uden at behøve at invitere Ny Alliance med.
Det åbne spørgsmål er herefter, om Ny Alliance vil kunne overleve det næste valg med kun fire-fem mandater at tære af og ingen sikker adgang til at sætte fodaftryk på den førte politik. Ingen af de centrale personer i partier er ankomme til Pink Rock'n Roll Bar i Gothersgade, så vi må nøjes med Malou Aamunds ikke-vurdering:
"Det er der helt sikkert nogen, der ved mere om, end jeg gør. Mit kendskab til overlevelse på Christiansborg er ret begrænset," siger hun.
[email protected]