Ny Alliance fastholder skat som hovedtema

Slettet Bruger,

24/10/2007

Af Ole Birk Olesen

Mens de Konservatives partiformand, Bendt Bendtsen, ikke vil udnævne skattelettelser som et hovedtema i sit partis valgkamp, så holder Ny Alliance fast i temaet. Det oplyser det ene af partiets to folketingsmedlemmer, Leif Mikkelsen, til 180Grader

"Skattelettelser vil være et væsentlig tema for os. Vi har fremlagt en omfattende skattereformplan, og alt peger på, at hvis der skal fremskaffes de nødvendige hænder til det danske arbejdsmarked, så skal der gøres noget ved topskatten," siger Leif Mikkelsen og fortsætter:

"Hvis der ikke røres ved topskatten, så vil masser af mennesker lægge deres arbejde i England og alle mulige andre steder. Vi skal have mod til at sige lige ud, at der skal gøres noget ved den skat."

[email protected]

Kilde: