Det har længe ligget i luften, at VKO-flertallet efter på tirsdag er en saga blot og at Ny Alliance får en afgørende rolle i dansk politik. Men hvad det kommer til at betyde er noget mere usikkert. Berlingske Tidende har talt med tre borgerlige meningsdannere for at få deres bud.
"Der kommer en ny kulturkamp med nye præmisser. Den gamle var stærkt farvet af et nationalkonservativ støttepart med nationalkonservative mærkesager. Hvis Ny Alliance kommer ind og påvirker borgerligheden, får vi et helt andet udsyn til verden," mener antropolog Dennis Nørmark ifølge Berlingske Tidende, der ser partiet som et der tør dyrke eliten. Dem der kan, vil og tør noget kommer partiet til at hæve op til værdighed, tror han, og forudser at skattepolitikken bliver borgerlig værdipolitik.
Hans fremtidsforhåbninger deles dog ingenlunde af Claes Kastholm Hansen.
"Det er de rene drømmerier. Det er en typisk café latte-arrogange, der er intet som helst holdepunkt for disse sværmerier. Det er et stort spørgsmål om Ny Alliance er mere end en døgnflue," siger han om udsigten til, at skattepolitik bliver en borgerlig værdislagmark.
"Hvis VKO-flertallet falder, betyder det, at den meget vigtigt genopbygningsproces efter det kulturelle hukommelsestab, som den danske befolkning led som følge af kulturrevolutionen fra '68 sættes i stå, eller endnu værre, rulles tilbage," forudser Claes Kastholm Hansen.
Pragmatiske borgerlige
Mellem optimismen og pessimismen står filosofilektor Hans Hauge, der ikke tror Ny Alliance får den store betydning.
"Kulturkampen blev allerede afblæst efter 2005, den sidste del var kulturkanon-diskussionen. Nu vender vi tilbage til normale tilstande med mindretalsregering. Jeg tror knap vi vænnede os til, at der var et stabilt flertal," siger Hans Hauge til Berlingske Tidende.
Han vurderer Ny Alliance til at være et klassisk midterparti som CD og forventer "pragmatisk borgerlig politik uden de store ændringer", hvis Ny Alliance får indflydelse.
[email protected]