Nu vil regionerne undersøge operationers effekt

Får danske patienter det rent faktisk bedre efter turen på operationsstuen? Det vil regionerne, der driver landets sygehuse, nu indføre en storstil...

Slettet Bruger,

02/07/2009

Får danske patienter det rent faktisk bedre efter turen på operationsstuen? Det vil regionerne, der driver landets sygehuse, nu indføre en storstilet kontrol af. Regionerne reagerer, efter at lægeforeningen, patientforeninger og sundhedseksperter i Berlingske Tidende har efterlyst dokumentation for, hvad man får for de milliarder af kroner, som samfundet hvert år bruger på at operere patienter i hundredetusindvis.

"Nu må vi gå mere i dybden. Det er ikke nok at registrere, hvordan f.eks. en hofteoperation har været. Det er lige så vigtigt at få registreret det samlede forløb, siger regionernes formand, socialdemokraten Bent Hansen, til Berlingske Tidende og tilføjer:

"Hvis det kræver, at vi finder penge til yderligere dokumentation, så vil jeg i hvert fald gerne være med til det."

Efter sommerferien vil Bent Hansen nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med et oplæg til, hvordan, en omfattende undersøgelse af operationernes effekt skal føres ud i livet.

"Jeg vil samle nogle fagpersoner, som kan sige, hvad der skal til, for at vi får et endnu bedre grundlag for at vurdere, hvordan vi hjælper flest muligt, bedst muligt. Vi skal have deres viden på bordet for at sikre, at vi ikke fægter i blinde," siger han.

Et øget fokus på patienternes behandlingsresultater skal samtidig give et fingerpeg om, hvor stor en rolle penge spiller i den sammenhæng.

"Ingen kan jo stiltiende overhøre advarsler om, at vi overopererer og behandler for mange," siger Bent Hansen til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: