Nu skal der flere kvinder på vejskiltene i København

Omkring 14 gange så mange gadenavne i København er opkaldt efter en mand som efter en kvinde, og det skal der nu gøres noget ved, har Københavns Bo...

Slettet Bruger,

02/05/2008

Omkring 14 gange så mange gadenavne i København er opkaldt efter en mand som efter en kvinde, og det skal der nu gøres noget ved, har Københavns Borgerrepræsentation vedtaget. Fremover skal der tilstræbes en mere ligelig fordeling af veje, der er opkaldt efter kvinder og mænd, skriver ibyen.dk.

"Vi går ikke efter et håndfast en-til-en-princip, men påpeger bare, at vi har masser af kvinder, der har betydet meget for samfundet, og vi har tradition for at hædre personer, der har betydet meget ved at opkalde veje efter dem. Så er det underligt, at vi sjældent gør det, når det handler om kvinder. Vi vil gerne hædre kvinder på samme måde, som man i rigtigt mange år har hædret mænd. Det er ikke storpolitik, det burde være en selvfølge," siger socialdemokraterns politiske ordfører på rådhuset, Anne Vang, til ibyen.dk.

Forslaget blev ikke bakket op af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev fra Venstre. Hun mener, det er forkert at fokusere på køn, og at man i stedet skal se på, om de enkelte kandidater er værdige til at få deres navne på vejskilte.

De Radikales miljø- og teknikborgmester, Klaus Bondam, mener, at forskellen i antallet af mande- og kvindenavne på gadeskiltene har den helt naturlige forklaring, at der for blot 100 år siden stort set ikke var nogen kvinder, der spillede en rolle i det offentlige liv. Derfor er der heller ikke lige så mange kvinder som mænd at tage af, når veje skal navngives.

[email protected]

Kilde: