Nordkoreanere flygtet til dansk ambassade

Slettet Bruger,

11/07/2007

Den danske ambassade i Vietnam har netop, gennem nyhedsbureauet AP, bekræftet at tre nordkoreanske kvinder og en mand på flugt fra det kommunistiske regime har søgt tilflugt på ambassaden. Det skriver politiken.dk

AP oplyste tidligere i dag at de fire er en familie, der ønsker at søge asyl i Sydkorea. Disse oplysninger er ikke bekræftet fra de danske myndigheders side, da de danske ambassadeansatte ikke har været i stand til at kommunikere med flygtningene, som altså håber at slutte sig til de ca. 10.000 nordkoreanere, der har haft held til at flygte fra det kommunistiske diktatur efter Koreakrigens afslutning i 1953.

Sidste gang en dansk ambassade tog imod flygtninge fra et kommunistisk diktatur var i 1988, hvor 18 borgere fra DDR søgte beskyttelse på den danske ambassade i Berlin. Dengang tillod den danske ambassadør at det østtyske politi kunne få adgang til ambassaden og anholde de 18.

[email protected]

Kilde: