Af Ole Birk Olesen
Niels Lunde, øverste chefredaktør for borgerlige Berlingske Tidende fra 2002-2007, vil fremover lægge sin arbejdskraft på den centrum-venstreorienterede Politiken. Det meddeler politiken.dk.Niels Lunde skal flere gange ugentligt analysere de vigtigste erhvervshistorier, og skal her drage på sin erfaring som tidligere erhvervsredaktør på Berlingske Tidende, redaktionschef på Arbejdsgiveren og erhvervsjournalist på Aktuelt.
Niels Lunde og Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, dannede under Muhammed-krisen et usædvanligt makkerskab, idet de begge var i opposition til Jyllands-Postens offentliggørelse af de tegninger, som muslimer verden over reagerede på med trusler mod Danmark og danskere og afbrænding af de danske ambassader i Libanon og Syrien.
[email protected]