Af Thomas Breitenbach Jensen
Videotjenesten Liveleak.com har fjernet Geert Wilders' Fitna-film efter trusler mod firmaets medarbejdere.Liveleak.com, der er en internettjeneste til deling af videoer, som f.eks. Youtube.com, valgte oprindeligt at lægge serverplads til filmen, efter Wilders' egen udbyder i påsken valgte at suspendere hans side.
"På grund af meget alvorlige trusler mod vores medarbejdere samt fejlagtige oplysninger fra visse dele af den britiske presse, som kan true vores medarbejderes sikkerhed, har Liveleak.com ikke haft andet valg end at fjerne filmen fra vores servere," skriver Liveleakcom.
En trist dag for ytringsfriheden
Dette håndgribelige tegn på ytringfrihedens udfordringer ærgrer Liveleak, der understreger at de netop lader mange forskellige meninger komme til udtryk på deres side.
"Dette er en trist dag for ytringsfriheden på nettet, men vi er nødt til at sætte vores medarbejderes sikkerhed over alt andet," skriver de og fortsætter:
"Vi forsvarede det vi troede på, muligheden for at blive hørt, med i den sidste ende var prisen for høj".
Fitna kan stadig ses på YouTube.com