Leder: Nej til velfærdsjunkier

Selv om det er skattefrihedsdag, kommer man ikke uden om nye behjertede forslag til skattefinansierede vederstyggeligheder. Denne lørdags vildskud kommer fra Dansk Folkeparti, som ved at vende på spørgsmålet om lægeordineret, statsfinansieret heroin kan være med til at give begrebet velfærdsjunkie en ny betydning.

Oppositionen jubler, sikkert også ved udsigten til at kunne tilføje regeringen et politisk nederlag, mens man som almindelig skatteborger endnu engang må undre sig over, hvad vores skattekroner skal gå til.

Narkomaner begår oftere indbrud end gennemsnitsdanskeren, javist. Narkomanen dør tidligere end gennemsnitsdanskeren, javist. Og narkomanen er ofte en forhutlet stakkel, javist. Narkomani er utvivlsom en samfundssvøbe, som vi ville være godt tjent med at slippe af med. Men når det er sagt, er det noget uklart, hvorfor det er statens opgave at forsyne sygdomsplagede stakler med de stoffer, der har gjort dem syge - på skatteborgernes regning forstås.

I det hele taget rummer narkotikadebatten mange selvmodsigelser og særheder. For uanset hvor velmenende, Charlotte, Anne, Birhe, Karin og øvrige statsnarkostøtter måtte være, så er narkomisbrug en offerløs forbrydelse, som politikere bør holde sig fra at regulere.

Heldigvis findes der en enkel løsning, der som et andet Kinderæg indeholder hele tre ting på en gang. Legalisering giver renere stoffer, som gavner narkomanernes sundhed. Det giver faldende priser, der gavner de danskere, der slipper for at få deres huse invaderet af narkomaner på jagt efter midler til et fix. Og den sjældne, men dog forekommende, festnarkoman, der ynder at tage en bane i weekenden, slipper for at blive kriminaliseret, fordi staten ikke bryder sig om hans vaner.

Her er et område, der sandelig er mere schwung i end malerkoste på plejehjem. Narkospørgsmålet burde vække stof til eftertanke i regeringens Ministerudvalg for Personligt Ansvar.