Navnelov gavner kriminelle

Slettet Bruger,

27/08/2007

Det var næppe politikernes hensigt, da de lavede navneloven om i 2006 og gjorde det nemmere at tage nyt navn. Fyens Stiftstidende beretter i dag, at danske kriminelle er begejstrede for muligheder for at skjule deres fortid med et rapt navneskift.

"De, der har et specielt navn, er lynhurtige til at få et nyt navn, bekræfter vicekriminalkommissær Per A. Petersen, Fyns Politi.

Politiet har særligt registreret fænomenet i sexmisbrugs- og narkosager.

"De ved godt, at deres navn kommer frem, når de bliver dømt. Så har de en fornemmelse af, at den omtale vil forfølge dem på forskellig vis senere i deres liv, så derfor skifter de navn," udtaler Per A. Petersen.

Det seneste eksempel stammer fra Odense, hvor en 26-årig har erkendt at have chattet med små piger på hjemmesiden arto.dk. Den 26-årige, med en fortid i en dansk medievirksomhed, ændrede navn 12. juli for ikke at blive genkendt.

Også den tredobbelte morder Peter Lundin har taget godt imod navneloven. Han afsoner i øjeblikket en dom for drab på sin samlever og hendes to sønner under navnet Bjarne Skounborg.

"Kriminelle har de samme rettigheder for at skifte navn som alle andre mennesker. Vi går ikke ind og vurderer, om folk er kriminelle, når folk skal have lavet navneændring," forklarer fuldmægtig i Familiestyrelsen, Merethe Johansen.

[email protected]

Kilde: