Naturfanatikere truer danskere

Da Karsten Østergaard sidste sommer arrangerede et rodeo-show i Parken, var natur-terrorister ikke længe om at true ham og hans kolleger til at afl...

Slettet Bruger,

13/03/2008

Da Karsten Østergaard sidste sommer arrangerede et rodeo-show i Parken, var natur-terrorister ikke længe om at true ham og hans kolleger til at aflyse. Det beretter Nyhedsavisen.

Terrorgruppen "Dyrenes Befrielsesfront" sendte Karsten Østergaard og hans kolleger flere trusler via sms:

"Du bliver skudt i hovedet" og "Du vil aldrig kunne føle dig sikker".

Resultatet udeblev ikke. Karsten Østergaard og hans kolleger valgte at aflyse.

"Det var en surrealistisk situation. Jeg var ikke selv bange, men da mine samarbejdspartner også modtog trusler, blev det for meget," siger Karsten Østergaard til Nyhedsavisen.

Gruppen har tidligere begået hærværk mod pelsforretninger og angrebet minkfarme og sluppet minkfarmerens dyr løs.

Men det er ikke kun Dyrenes Befrielsesfront, der øver hærværk mod andre menensker ejendom i naturens navn. Gruppen "Asfaltjunglens Indianere" har i de seneste måneder punkteteret biler, der efter deres mening er for skadelige for miljøet.


Hos Dansk Pelsdyravlerforening mener man, at tendensen med hærværk fra Dyrenes Befrielsesfront er nedadgående.

"For nogle år tilbage havde vi virkelig store problemer med dyreaktivister, der blandt andet lukkede mink ud i naturen, men i dag er det næsten forsvundet," siger direktør Torben Nielsen.

Men den vurdering deles ikke at en af hærværksgruppens sympatisører.

"Der er en stigende interesse for dyrerettigheder. Det, at der er stille, kan bare betyde, at folk samler kræfter," advarer Søren Lindbo fra støttegruppen for Dyrenes Befrielsesfront til Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: