Nationalbanken overtager Roskilde Bank - ekspert advarer

Nationalbanken har beslutte, at den vil overtage Roskilde Bank, efter at en ekstern revisionsrapport har vist, at der formentlig skal nedskrives yd...

Slettet Bruger,

25/08/2008

Nationalbanken har beslutte, at den vil overtage Roskilde Bank, efter at en ekstern revisionsrapport har vist, at der formentlig skal nedskrives yderligere en milliard kroner i bankens halvårsregnskab for 2008, så Roskilde Bank ikke længere lever op til Finanstilsynets solvenskrav.

Det vil komme til at koste skatteyderne dyrt, vurderer professor Per H. Hansen fra Handelshøjskolen i København, CBS, ifølge Ritzaus Bureau.

"Jeg er overrasket over, at Nationalbanken tager over. Det betyder jo, at det er staten, som går ind og garanterer banken, og det kommer til at koste for skatteborgerne. Og det kan blive mange milliarder kroner," siger han til Ritzau og gætter på et beløb på mere end 10-12 mia. kr.

Baggrunden for Nationalbankens højest utraditionelle handling er frygt for, at der vil opstå mistillid til hele banksystemet, hvor indskyderne begynder at trække deres penge ud af bankerne, hvis man lod banken gå konkurs. Men det tror Per H. Hansen ikke på vil ske med så lille en bank. Og han advarer om, at redningen af Roskilde Bank kan føre til, at andre banker vil opføre sig lige så uforsvarligt, når Nationalbanken nu har demonstreret, at den nok skal træde til og redde kastanjerne ud af ilden.

"Problemet er nu, hvordan man i fremtiden undgår, at bankledelser kalkulerer med, at hvis de kører deres bank i sænk, så træder Nationalbanken til," siger Per H. Hansen.

[email protected]

Kilde: