NA havde for lidt at byde på

Slettet Bruger,

16/11/2007

Et opgør med Dansk Folkeparti, en skattepolitik og et forslag om asylcentre. Det var et for tyndt grundlag for Ny Alliance at føre valgkamp på. Det mener René Lacour Sell, der selv fik 4.000 stemmer som kandidat for partiet i Københavns Omegns Storkreds. Det skriver Berlingske Tidende.

"Når man på debatmøder skal diskutere politik med vælgerne, så vil de jo også diskutere ældreomsorg, sygehuse, dyrevelfærd, folkeskolen og en række andre ting, og det skal man også kunne byde ind på," siger han til Berlingske Tidende.

Og han bakkes op af Lars Kolind, der under valgkampen foreslog at sænke skatte på Fyn til 40%.

"Når man starter et parti, kan man godt sige, at vi vil mindske Dansk Folkepartis indflydelse. Men det er jo ikke noget bæredygtigt grundlag for et parti på bare lidt længere sigt," siger Lars Kolind.

Den ligeledes vragede kandidat, den tidligere Venstremand, Leif Mikkelsen, deler ikke opfattelsen af, at programmet var for tyndt.

"Nu håber jeg, at han har læst vores politiske program. Der er jo masser af politik på en lang række områder, som han fint kunne boltre sig med uden af finde på noget andet. Så det mener jeg ikke, at der er nogle problemer i overhovedet," siger han til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: