Myggenet mod malaria forbudt - danske læger er ligeglade

Et forbud fra Sundhedsstyrelsen mod impregnerede myggenet ser ikke ud til at kunne effektueres, for de danske læger vil nemlig fortsætte med at sæ...

Slettet Bruger,

23/03/2009

Et forbud fra Sundhedsstyrelsen mod impregnerede myggenet ser ikke ud til at kunne effektueres, for de danske læger vil nemlig fortsætte med at sælge nettene, skriver poltiken.dk.

Miljøstyrelsen har forbudt salg af myggenettene i Danmark, fordi de er imprægneret med insektmidlet permethrin, som er forbudt i henhold til EU's biociddirektiv.

"Dette forbud er absurd, og vi har ikke tænkt os at følge det. Så vi agter at fortsætte med at sælge disse net som forebyggelse til danskere, der skal rejse i malariaramte områder," siger tropemediciner og overlæge Søren Thybo fra Rigshospitalets epidemiklinik til politiken.dk og fortsætter: "Hvis vi ikke giver folk den bedste malariaforebyggelse, svigter vi jo vore patienter."

Derfor sælges de impregnerede net fortsat af Statens Seruminstitut og Rigshospitalet til danskere, der skal på rejse i områder med risiko for malaria.

"Nettene gør utroligt stor gavn og anbefales voldsomt af FN's sundhedsorganisation WHO til malariaforebyggelse i hele verden, fordi det redder tusinder af menneskeliv. Sågar gravide kvinder anbefales at bruge nettene," siger Søren Thybo.

[email protected]

Kilde: