Muslimer vil alligevel ikke udstille Muhammedhunde

Slettet Bruger,

31/08/2007

Den svenske kunstner Lars Vilks har en evne til at støde folk fra sig. Først tegnede han en række tegninger af Muhammed som hund, der blev afvist af flere arrangører. Så trådte netværket Sekulære Muslimer i Sverige (Semus) til og tilbød at arrangere en udstilling med de kontroversielle billeder.

Men i mellemtiden har Lars Vilks lavet en tegning, der kan fornærme jøder, og det har fået Semus til at springe fra. Tegningen forestiller et svin med en stor, krum næse - kendt fra jøde-karikaturer - og på sin hjemmeside kalder Lars Vilks den en "kapitalistmæt jødeso". Og det er at gå for langt, siger Semus til det svenske dagblad Expressen.

Kritiker spurgte efter jødeso
Anledningen var, at en af Lars Vilks' kritikere beskyldte ham for kun at være interesserede i at gøre grin med muslimer. "Hvorfor tegner du ikke en moderne jødeso," spurgte en journalist fra Svenska Dagbladet.

Ja, hvorfor ikke, tænkte Lars Vilks, der snart efter havde lagt den famøse tegning ud på sin hjemmeside.

Muhammed-tegningerne er allerede blevet offentliggjort her på 180Grader.dk og i den svenske avis Nerikes Allehanda. Det har medført en klage fra den iranske præsident til den svenske regering, hvorimod der på nuværende tidspunkt ikke er forlydender om klager fra Israel over "jødesoen".

[email protected]

Kilde: