Muhammed-tegninger på arabiske hitlister

Slettet Bruger,

17/10/2007

Eder. Trusler og forbandelser. Brændte ambassader, flag og dukker. Der har sandelig været mange reaktioner på Jyllands-Postens verdensberømte 12 Muhammed-tegninger. Nu viser det sig, at de også har haft en ganske anden effekt. De har nemlig hjulpet arabiske popmusikere op af hitlisterne. Det skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge en arabisk nyhedstjeneste Al Bawaba er kunstnerne nemlig langt mere tilbøjelige til at skrive sange med et religiøst præg efter "The Denmark incident". Den ene forklaring kan være den tyrkiske sanger Sami Yousefs store succes med religiøse sange:

"Den anden forklaring er, at mange vil spille rollen som kriger efter den hændelse, der skete i Danmark, da danske journalister fornærmede profeten Muhammed, fred være med ham. Nogle arabiske sangere vil opnå respekt og kærlighed blandt deres fans og religiøse ledere for at få større berømmelse," skriver nyhedstjenesten på sin hjemmeside.

Det er særligt Egyptiske popkunstnere, der surfer på den religiøse bølge. Mustafa Qamar er en af de populære kunstnere, der angiveligt blev rasende over tegningerne, og nu med "stemmen som eneste våben" vil kæmpe i forsvar for sin tro.

"De skal riste i helvede"
Musiktrenden begyndte allerede tilbage i 2006, da Muhammed-vreden var på sit højeste i den muslimske verden. Dengang udgav det egyptiske pop-ikon Shabula sangen "vi er løbet tør for tålmodighed". En skønsang, hvis tekst blandt andet lyder "disse horder af kalve har fornærmet profeten" og "de skal riste i helvede".

Shabula er også manden bag den velkendte slager "Jeg hader Israel".

[email protected]

Kilde: