To journalister er blevet anholdt og oppositionspartiet Movement for Democratic Change (MDC) har fået sine kontorer ransaget af politiet. Foreløbige resultater tyder på, at Robert Mugabe har lidt et knebent nederlag ved det nyligt overståede præsidentvalg i Zimbabwe, men Mugabes regering slår hårdt ned på sine modstandere. Det beretter Berlingske Tidende.
Ved parlamentsvalget tabte Mugabes parti flertallet i parlamentet, og meget tyder på, at han også har tabt præsidentvalget. MDC annoncerede onsdag, at deres kandidat Morgan Tsvangirai havde fået 50,3 pct. af stemmerne.
I Zimbabwe er det ulovligt at udråbe sig til vinder før et officielt resultat foreligger, og en talsmand for Mugabes regering har tidligere sagt, at ethvert forsøg på at erklære sig som vinder vil blive betragtet som "et statskup". MDC siger til gengæld, at ransagningen af partiets kontor er en krigserklæring fra Mugabe, skriver Berlingske Tidende.
Tidligere medierapporter har også hævdet, at oppositionens generalsekretær er blevet arresteret, men det er blevet dementeret af MDC selv, beretter Ritzau.
[email protected]