Mugabe-kritikere dræbt i Zimbabwe

Siden det omstridte præsident- og parlamentsvalg i Zimbabwe er ti medlemmer af oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Forandring, MDC, bleve...

Slettet Bruger,

20/04/2008

Siden det omstridte præsident- og parlamentsvalg i Zimbabwe er ti medlemmer af oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Forandring, MDC, blevet dræbt. Det oplyser partiet selv ifølge Ritzau.

"Jeg kan bekræfte, at ti af vores medlemmer har mistet livet - fire af dem i løbet af de seneste par dage - som følge af politisk vold, begået af det regerende partis tilhængere oven på valget," siger MDC's talsmand, Nelson Chamisa, ifølge Ritzau.

Selvom valget blev gennemført for tre uger siden, har valgkommissionen endnu ikke offentliggjort resultatet. Kritikere siger, at det er fordi Mugabe har tabt præsidentvalget, ligesom hans parti, ZANU-PF, tabte flertallet ved parlamentsvalget.

MDC's generalsekretær, Tendai Biti, hævder desuden, at 400 oppositionstilhængere er blevet fængslet siden valget den 29. marts. Politiet i Zimbabwe vil ikke kommentere, hvorvidt oppositionstilhængere er anholdt, skriver Ritzau.

[email protected]

Kilde: