Hvis ens far er murer og ens mor er sekretær er man ikke tilbøjelig til at tage en akademisk uddannelse. Kun én ud af 35 forskere kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk baggrund, viser tal fra Socialforskningsinstituttet. Derfor vil videnskabsminister Helge Sander (V) åbne for særbehandling ved at belønne universiteter, der får flere studerende med ikke-akademisk baggrund ind på forskervejen.
"Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne i globaliseringen, at vi får flere til at gå universitets- og forskervejen. Så duer det altså ikke, hvis vi ikke kan tiltrække unge fra den del af befolkningen, der ikke kommer fra en akademisk baggrund," siger videnskabsministeren til Berlingske Tidende.
DI: Hat og briller
Forslaget møder ikke megen opbakning fra Dansk Industri, der mener, at det kan få den stik modsatte effekt.
"Mennesker, der har brudt den sociale arv og kæmpet sig gennem uddannelsessystemet, vil selvfølgelig ansættes på deres kvalifikationer, ikke fordi forældrene ikke har en uddannelse. Det er helt hat og briller," siger forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
Rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, mener at der i stedet skal fokuseres på folkeskolen.
"Det er ikke rigtigt at starte i den ende af pyramiden. Der skal sættes ind meget tidligere, idet vi skal motivere børn af ikke-akademiske forældre til at tage længere uddannelser," siger Jens Oddershede, der også er formand for rektorkollegiet.
En forskerkarriere er usikker
Når unge ikke tager en akademisk uddannelse, er det ofte et bevidst valg, lyder det fra Ingeniørforeningen.
"Det er min overbevisning, at unge med ikke-akademisk baggrund lægger mere vægt på sikkerhed. Måske har de oplevet deres forældre stå uden job i en periode, og så betyder fast job og sikkerhed mere. Og sådan fungerer universiteterne ikke i dag, hvor forskerstillinger er er meget midlertidige og skal fornys med få års mellemrum," siger Thomas Christiansen, formand for Ingeniørforeningens uddannelses- og forskningsudvalg.
Han mener, at problemet kan løses ved at oprette flere faste forskerstillinger i stedet for at behandle forskere som "daglejere".
mkr
"Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne i globaliseringen, at vi får flere til at gå universitets- og forskervejen. Så duer det altså ikke, hvis vi ikke kan tiltrække unge fra den del af befolkningen, der ikke kommer fra en akademisk baggrund," siger videnskabsministeren til Berlingske Tidende.
DI: Hat og briller
Forslaget møder ikke megen opbakning fra Dansk Industri, der mener, at det kan få den stik modsatte effekt.
"Mennesker, der har brudt den sociale arv og kæmpet sig gennem uddannelsessystemet, vil selvfølgelig ansættes på deres kvalifikationer, ikke fordi forældrene ikke har en uddannelse. Det er helt hat og briller," siger forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
Rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, mener at der i stedet skal fokuseres på folkeskolen.
"Det er ikke rigtigt at starte i den ende af pyramiden. Der skal sættes ind meget tidligere, idet vi skal motivere børn af ikke-akademiske forældre til at tage længere uddannelser," siger Jens Oddershede, der også er formand for rektorkollegiet.
En forskerkarriere er usikker
Når unge ikke tager en akademisk uddannelse, er det ofte et bevidst valg, lyder det fra Ingeniørforeningen.
"Det er min overbevisning, at unge med ikke-akademisk baggrund lægger mere vægt på sikkerhed. Måske har de oplevet deres forældre stå uden job i en periode, og så betyder fast job og sikkerhed mere. Og sådan fungerer universiteterne ikke i dag, hvor forskerstillinger er er meget midlertidige og skal fornys med få års mellemrum," siger Thomas Christiansen, formand for Ingeniørforeningens uddannelses- og forskningsudvalg.
Han mener, at problemet kan løses ved at oprette flere faste forskerstillinger i stedet for at behandle forskere som "daglejere".
mkr
