Misundelsesjagt på danskere i udlandet

Slettet Bruger,

23/09/2007

Rige pensionister flytter til Solkysten, hvor de spiller golf og drikker champagne på statens regning. Det mener mange politikere, som nu vil dobbeltbeskatte danskere, der flytter udenlands med pensionen. Men i virkeligheden er der ikke den store økonomiske fidus i at flytte sydpå, hvor arveafgift og formueskatter er enorme, skriver Politiken.

I Danmark er der høje fradrag på pensionsindbetaling, hvorimod der skal betales høje skatter, når pengene bliver udbetalt. I udlandet er det lige omvendt, og det kan derfor være en fornuftig beslutning at hæve sin pension i udlandet. Derfor har man gennemført aftaler med andre lande, der giver den danske regering lov til at indkræve de høje skatter, også fra udlandsdanskere. Men to lande har ikke givet efter for dette krav - Frankrig og Spanien.

Derfor har Folketinget nu givet skatteministeren bemyndigelse til at ophæve dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig og Spanien, hvilket vil betyde, at udenlandsdanskere skal betale skat både her og i udlandet.

Få undslipper danske skatter
"Man må have prioriteterne på plads. Folk flytter store formuer ud af landet. Det handler om at få lukket et ganske stort skattehul," siger SF's medlem af skatteudvalget, Morten Homann (skatteministeren er på rejse og kunne ikke interviewes).

Men for det første er det begrænset, hvor få pensionister, det drejer sig om. I alt flyttede 32.000 pensionister til udlandet i 2006. Heraf flyttede langt den største gruppe - 11.000, eller næsten en tredjedel - til Sverige, der ikke just et skattely. I alt flyttede kun 5.000 til Frankrig og Spanien, som Folketinget vil hæve dobbeltbeskatningsaftalen med.

Flytter af helbredsårsager
For det andet er det kun sjældent af økonomiske årsager, at danske pensionister trækker sydpå. Over halvdelen af de adspurgte i en nylig undersøgelse angav helbreddet som årsag til flytningen. Gigt, åndedrætsforstyrrelser og depression har det alle bedre i godt vejr.

"Mange af dem er helt almindelige mennesker, der bare vil have det godt i deres alderdom. De udviser et stort personligt mod ved at tage ud - i en hvis forstand er de spydspids i globaliseringen. De er aktive pensionister, som vi gerne vil have. Men når de så gør, hvad vi beder dem om, kan vi ikke lide det," siger Anne Leonora Blaakilde fra Gerontologisk Institut, der som den første har forsket i danske pensionisters sociale liv i syden.

"Et misundelsesprojekt"
Skatteministeriet siger, at Danmark mister et trecifret millionbeløb, når pensionister drager til lempeligere skatteforhold sydpå. Hvilket er rigtigt nok, hvis man kun kigger på de mistede skatteindtægter. Men med i regnestykket skal også, at udenlandsdanskerne ikke skal behandles i det danske sundhedssystem eller modtager andre offentlige ydelser.

"Selvfølgelig må Danmark ikke tabe mange penge på, at folk rejser ud. Men løsningen må findes i at ændre det danske skattesystem, ikke det franske," siger Kenneth Jacobsen fra den danske forening i Sydfrankrig, Redan og fortsætter:

"Vores fornemmelse er, at det her er et misundelsesprojekt. Og vi er meget fortørnede."

[email protected]

Kilde: