Mistænkte i Muhammedsag alligevel for retten - sådan da

Inden de bliver udvist fra Danmark, skal de anholdte tunesere i sagen om Muhammed-terror et smut forbi retten i København

Slettet Bruger,

13/02/2008

Inden de bliver udvist fra Danmark, skal de anholdte tunesere i sagen om Muhammed-terror et smut forbi retten i København. Det beretter Ritzau.

Ifølge flere beretninger i pressen skal de tunesiske statsborgere, der er anholdt for mistanker om at planlægge mord på en af Jyllands-Postens Muhammedtegnere, slet ikke stilles for en domstol. Det er dog kun delvis rigtigt. Hos Rigspolitiets udlændingeafdeling oplyser politiassessor Britt Rønne, at der planlægges et retsmøde i den københavnske dommervagt torsdag.

Den administrative udvisning af de to tunesere skal dommeren dog ikke tage stilling til.

"Det vil alene have til formål at tage stilling til, om man kan godkende frihedsberøvelsen af dem og om der er grundlag for at opretholde den," siger Britt Rønne til Ritzau.

[email protected]

Kilde: