Ministre om brugerbetaling: Ingen planer - lige nu

Regeringens ministre vil hverken sige, at de afviser øget brugerbetaling som finansieringsinstrument, når skatten på arbejde skal lettes, eller at ...

Slettet Bruger,

22/04/2008

Regeringens ministre vil hverken sige, at de afviser øget brugerbetaling som finansieringsinstrument, når skatten på arbejde skal lettes, eller at de synes, det er en god idé.

Debatten er blevet aktuel, efter at de Konservatives finansordfører, Lars Barfoed, har foreslået brugerbetaling ved f.eks. læge- og biblioteksbesøg. Svaret fra regeringens ministre lyder, at regeringen for øjeblikket ingen planer har om det.

"Regeringen har ingen planer om at indføre brugerbetaling. Jeg forstår, at det er et debatindlæg i diskussionen om en kommende skattereform," siger statsminister Anders Fogh Rasmussen, der opfordrer alle politikere til at indstille debatten, mens den netop nedsatte Skattekommission arbejder.

Hvad han mener, der skal ske, når Skattekommissionen har barslet, herunder om brugerbetaling skal kunne bruges til at finansiere lavere skat, vil han ikke løfte sløret for. Næsten samme melding kommer fra Barfoeds formand, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

"Nu har vi vide rammer for den skattekommission. Og jeg er meget, meget spændt på, hvad Skattekommissionen bringer. Der er masser af bolde i spil, og mange, der tænker tanker. Det bliver meget spændende. Det, som er fuldstændig vitalt for Det Konservative Folkeparti er, at skatten på arbejde kommer ned, herunder skatten på den sidst tjente krone," siger Bendtsen ifølge berlingske.dk og tilføjer, at det ikke aktuelt lige nu at diskutere brugerbetaling.

Samme budskab kommer også fra skatteminister Kristian Jensen og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

[email protected]

Kilde: