Der er ingen lov om, hvad en rimelig sagsbehandlingstid er, men at det i en arvesag skulle tage Justitsministeriet to år, der er utvivlsomt "særdeles kritisabelt", mener Folketingets Ombudsmand.
"Det er absolut ikke rimeligt, at disse borgere skulle vente i mere end to år på et svar om de kunne få arven efter et familiemedlem," lyder det fra ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen ifølge Ritzaus Bureau. Sagen femstår da også nærmest kafkask.
Tre familiemedlemmer søgte om at arve deres tante, som ikke havde udfærdiget testamente. Hvis familiemedlemmerne ikke fik arven, ville staten blot tage den.
I begyndelsen mente ministeriet, at familiemedlemmernes advokat blot selv skulle stå for afhøringer af og udredning af detaljer i retten, men det ville retten ikke lægge lokaler til. I stedet blev advokaten rådet til at udfærdige en rapport, men Justitsministeriet gav ikke noget svar, da han spurgte, om den fremgangsmåde var i orden.
Advokaten lavede imidlertid rapporten og sendte den til ministeriet, men først 17 måneder og adskillige rykkerskrivelser senere fik han svar fra embedsmændene. Da var der i alt gået 25 måneder. Undervejs løb ministeriet flere gange fra sine løfter. I 2006 sagde en embedsmænd således, at der ville komme et svar i løbet af sommeren samme år, men det kom aldrig.
Justitsministeriet har nu indrømmet og beklaget langsommeligheden over for Ombudsmanden, som især har hæftet sig ved, at ministeriet ikke reagerede på talrige rykkere.
I det hele taget er myndighedernes smøleri et emne, som stadig flere borgere klager over. Sidste år fik Ombudsmanden 759 sager om lang sagsbehandlingstid, og i årene forud var tallene 592, 566 og 476, skriver Ritzaus Bureau. Det svarer til en stigning fra 2006 til 2007 på 28 procent.
[email protected]
"Det er absolut ikke rimeligt, at disse borgere skulle vente i mere end to år på et svar om de kunne få arven efter et familiemedlem," lyder det fra ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen ifølge Ritzaus Bureau. Sagen femstår da også nærmest kafkask.
Tre familiemedlemmer søgte om at arve deres tante, som ikke havde udfærdiget testamente. Hvis familiemedlemmerne ikke fik arven, ville staten blot tage den.
I begyndelsen mente ministeriet, at familiemedlemmernes advokat blot selv skulle stå for afhøringer af og udredning af detaljer i retten, men det ville retten ikke lægge lokaler til. I stedet blev advokaten rådet til at udfærdige en rapport, men Justitsministeriet gav ikke noget svar, da han spurgte, om den fremgangsmåde var i orden.
Advokaten lavede imidlertid rapporten og sendte den til ministeriet, men først 17 måneder og adskillige rykkerskrivelser senere fik han svar fra embedsmændene. Da var der i alt gået 25 måneder. Undervejs løb ministeriet flere gange fra sine løfter. I 2006 sagde en embedsmænd således, at der ville komme et svar i løbet af sommeren samme år, men det kom aldrig.
Justitsministeriet har nu indrømmet og beklaget langsommeligheden over for Ombudsmanden, som især har hæftet sig ved, at ministeriet ikke reagerede på talrige rykkere.
I det hele taget er myndighedernes smøleri et emne, som stadig flere borgere klager over. Sidste år fik Ombudsmanden 759 sager om lang sagsbehandlingstid, og i årene forud var tallene 592, 566 og 476, skriver Ritzaus Bureau. Det svarer til en stigning fra 2006 til 2007 på 28 procent.
[email protected]
