Ministeriers hjemmesider fulde af fejl

Hovedparten af de danske ministerier lever ikke i det tredje årtusinde

Slettet Bruger,

06/03/2009

Hovedparten af de danske ministerier lever ikke i det tredje årtusinde. Deres hjemmesider er behæftet med så mange fejl i kildekoden, at det mindsker tilgængeligheden markant. Det skriver it-mediet Version2 på deres hjemmeside version2.dk.

"Det er mærkeligt, for hvis man tænker tilgængelighed ind fra begyndelsen, så er det ikke svært at få den sikret i det endelige produkt," siger Sune Toft, der projektleder i webbureauet Headnet til Version2.

Fejlene på hjemmesiderne kan tvinge folk til at bruge en standardbrowser som Internet Explorer for at se dem ordentligt. Og nok så slemt, kan det hindre handicappedes brug af hjemmesiderne.

"Hvis markup'en (kildekoden, red.) ikke er korrekt, så kan en skærmlæser i værste fald ikke læse siden indhold rigtigt. Det betyder, at hvis man er blind, kan man langt fra være sikker på, at teksten på skærmen bliver læst højt rigtigt," siger Sune Toft til Version2.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Statens IT, der står for driften af hovedparten af ministeriernes hjemmesider.

[email protected]

Kilde: