Milliardstøtte til europæiske fiskere

Eva Kjer Hansen og hendes svenske kollega stemte imod

Slettet Bruger,

16/07/2008

Eva Kjer Hansen og hendes svenske kollega stemte imod. Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Bulgarien. Litauen og Estland undlod at stemme. Men resten af EU-landene sagde i aftes ja til en milliardstøttepakke til fortrinsvis sydeuropæiske fiskere. Det skriver Ritzau.

Det er endnu ikke besluttet om de 4,5 milliarder støttekroner skal komme fra overskuddet på EU's landbrugsbudget eller om de nationale statskasser må holde for.

Presset for at få støtte kommer særligt fra Frankrig, Italien og særligt Spanien, hvor fiskere gennem de seneste måneder har demonstreret i utilfredshed med de stigende dieselpriser.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen frygter at gårsdagens beslutning baner vejen for at for eksempel transportbranchen går i fiskernes fodspor og kræver EU-støtte på grund af stigende brændstofpriser.

[email protected]

Kilde: