Miljøorganisationer: Rygeforbud skal også gælde brændeovne

Brændeovne i private hjem skal underlægges statslig kontrol

Slettet Bruger,

03/05/2008

Brændeovne i private hjem skal underlægges statslig kontrol. Det mener flere miljøorganisationer, der peger på, at de brændefyrede varmespredere er lige så sundhedsskadelige som passiv rygning. I et åbent brev til miljøminister Troels Lund Poulsen (V), kræver de, at politikerne skrider ind, skriver Ritzau.

Miljøorganisationerne, der omfatter Greenpeace og Det Økologiske Råd, kræver en handlingsplan for regulering af landets 600.000 brændeovne og brændekedler. De vil blandt andet have en forureningsafgift på private træfyrede enheder, krav om montering af partikelfiltre og katalysatorer samt en halvering af grænseværdierne for de skadelige partikler.

"En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at "hygge" og privatøkonomi er de dominerende årsager til danskernes brændeovnsfyring. Der er således ingen vitale årsager til forureningen," skriver miljøorganisationerne ifølge Ritzau.

[email protected]

Kilde: