Miljøministeren ignorerer vindmølleadvarsel

Slettet Bruger,

09/10/2007

Der er ikke lang tid til, at Danmark skal være vært for et klimatopmøde, der skal munde ud i en afløsning for Kyoto-protokollen. Til den tid ser miljøminister Connie Hedegaard gerne, at Danmark tager sig godt ud på den internationale klima-scene, og derfor skal der gerne opføres flere vindmølleparker.

Men det er ikke et mål uden ofre. For mens en vindmøllepark bestående af 180 kæmpevindmøller er i fuld gang med at blive opført, er der usikkerhed om, hvor meget støj møllerne vil afgive. Det skriver Berlingske Tidende.

Støjeksperter ved Aalborg Universitet siger, at der ikke findes forskning, der kan afvise støjgener. Og den undersøgelse, der skulle levere dokumentation for, hvor meget en vindmøllepark bestående af 180 kæmpevindmøller støjer, er nu mere end et år forsinket.

Usikkerheden om den videnskabelige dokumentation får miljø- og energiordførere fra flere partier til at advare mod opførelsen, hvis ikke der tages vidtgående hensyn til naboerne. Men Connie Hedegaard fortsætter ufortrødent dette til trods.

[email protected]

Kilde: