CEPOS offentliggjorde for nylig en analyse, som slog fast, at de
danskere, der er kommet til verden i løbet af 2008, i deres levetid
gennemsnitligt vil få flere offentlige ydelser end de betaler i
skatter og afgifter. Alligevel mener næstformand i den
socialdemokratiske folketingsgruppe, Mette Frederiksen, at det er
særligt "dansk" at bidrage til samfundet. Derfor skal
integrationsindsatsen målrettes efter at få indvandrere i arbejde så
hurtigt som muligt. Det skriver Berlingske Tidende.
"Vi har forsømt at slå fast, at vores samfund som grundlæggende princip hviler på rettigheder og pligter. Det har givet sig udslag i, at det ikke har været en betingelse for ophold i Danmark, at man er i beskæftigelse og er selvforsørgende," siger Mette Frederiksen til Berlingske Tidende, og fortsætter:
"En del af danskheden er, at man bidrager solidarisk til samfundet, og det skal nytilkomne udlændinge have at mærke fra den dag, de sætter foden på dansk jord."
Om den nye strategi også betyder, at der skal sættes nye krav til arbejdsløse personer født i Danmark, er der ingen meldinger om.
Flere i arbejde
Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viste forleden, at halvdelen af stigningen i beskæftigelsen siden 1997 udgøres af indvandrere. Forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, Torben Tranæs, tilskriver noget af æren for denne stigning til den intensiverede integrationsindsats, herunder starthjælpen.
Mette Frederiksen mener dog ikke, at VK-regeringen har gjort nok, og der er derfor stadig behov for reformer i integrationsindsatsen.
"Drop aktivering og send folk i arbejde straks. Så kan beskæftigelsen kombineres med danskundervisning, udredning af psykiatriske problemer, hjælp til at komme af med gæld, eller hvad det nu kan være," siger hun.
Lad det offentlige betale
En af de konkrete reformer, som Mette Frederiksen mener vil kunne hjælpe på integrationen, er indførelsen af flere halv-statslige jobs.
"Man skal lave et helt nyt arbejdsmarked med sociale virksomheder, der er en blanding af offentligt og privat, og hvor man har råd til, at folk f.eks. arbejder i færre timer i en periode, og måske ikke på fuld kraft fra start. Det kunne være landbrug, der producerer økologiske produkter til vores børnehaver," fortæller hun overfor Berlingske Tidende.
[email protected]
"Vi har forsømt at slå fast, at vores samfund som grundlæggende princip hviler på rettigheder og pligter. Det har givet sig udslag i, at det ikke har været en betingelse for ophold i Danmark, at man er i beskæftigelse og er selvforsørgende," siger Mette Frederiksen til Berlingske Tidende, og fortsætter:
"En del af danskheden er, at man bidrager solidarisk til samfundet, og det skal nytilkomne udlændinge have at mærke fra den dag, de sætter foden på dansk jord."
Om den nye strategi også betyder, at der skal sættes nye krav til arbejdsløse personer født i Danmark, er der ingen meldinger om.
Flere i arbejde
Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viste forleden, at halvdelen af stigningen i beskæftigelsen siden 1997 udgøres af indvandrere. Forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, Torben Tranæs, tilskriver noget af æren for denne stigning til den intensiverede integrationsindsats, herunder starthjælpen.
Mette Frederiksen mener dog ikke, at VK-regeringen har gjort nok, og der er derfor stadig behov for reformer i integrationsindsatsen.
"Drop aktivering og send folk i arbejde straks. Så kan beskæftigelsen kombineres med danskundervisning, udredning af psykiatriske problemer, hjælp til at komme af med gæld, eller hvad det nu kan være," siger hun.
Lad det offentlige betale
En af de konkrete reformer, som Mette Frederiksen mener vil kunne hjælpe på integrationen, er indførelsen af flere halv-statslige jobs.
"Man skal lave et helt nyt arbejdsmarked med sociale virksomheder, der er en blanding af offentligt og privat, og hvor man har råd til, at folk f.eks. arbejder i færre timer i en periode, og måske ikke på fuld kraft fra start. Det kunne være landbrug, der producerer økologiske produkter til vores børnehaver," fortæller hun overfor Berlingske Tidende.
[email protected]
