Metroselskabet presset til at vise homofilm

Metroselskabet afviste i marts måned at vise to af vinderfilmene i kortfilmskonkurrence 60Seonds, selv om en del af præmien var at filmene skulle r...

Slettet Bruger,

17/07/2009

Metroselskabet afviste i marts måned at vise to af vinderfilmene i kortfilmskonkurrence 60Seonds, selv om en del af præmien var at filmene skulle rulle over skærmene i den købehanske undergrund. En af de to film viser to mænd, der kysser i et brusebad, og afvisningen af den har ført til voldsomme beskyldninger om homofobi imod Metroselskabet.

Men efter de seneste dages protester, er selskabet vendt på en tallerken og har nu alligevel besluttet sig for at vise filmene. Det skriver politiken.dk.

"Vi har besluttet at bringe alle ti kortfilm - inklusiv de to med seksuelle undertoner - på skærmene på vores dybe stationer. Vi har lyttet til kritikken og er kommet i tvivl, om det skøn vi foretog tilbage i marts, var det korrekte skøn," siger selskabets pressechef, Stine Christmas Nielsen i en pressemeddelelse ifølge politiken.dk.

Beslutningen modtages med begejstring i homomiljøet.

"Det er super positivt, at de er villige til at ændre mening. Det er vigtigt at vise, at de ikke bidrager til forskelsbehandling og censurering," siger formanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, HC Seidelin, til politiken.dk.

Filmen kan få premiere i forbindelse med de homoolympiske lege, World Outgames, der begynder 25. juli.

[email protected]

Kilde: