Messerschmidt kæreste med Bakken-sangerinde

Slettet Bruger,

22/06/2007

Dansk Folkepartis 26-årige folketingsmedlem Morten Messerschmidt har fundet sig en ny kæreste i den 49-årige teltholder på Bakkens Hvile, Dot Wessmann. Det skriver Ekstra Bladet.

Netop Dot Wessmann var en af de to Bakken-sangerinder, der tog Messerschmidts parti imod B.T.'s beskyldninger om heilen og nazisange en fugtig aften i Grøften. I dag ønsker hun ikke at kommentere på, om det var "Med Amor som blind passager", at hun udtalte sig til fordel for Messerschmidt. Det skriver avisen.dk.

Til Ekstra Bladet fortæller Bakken-sangerinden dog, at hun ikke var kærester med Messerschmidt den famøse aften, og at forholdet først blev indledt senere, da DF'eren ville takke hende for hjælpen i sagen.

Det skete ved en middag, der har ført til, at Morten Messerschmidt nu er "glad, lykkelig og forelsket". Den store aldersforskel er angiveligt intet problem for parret, der kan fortælle, at "Morten er en gammel mand og moden mand, der er fanget i en ung krop".

mol

Kilde: