Messerschmidt bakkes op af endnu et vidne

Slettet Bruger,

01/05/2007

"Jeg hverken så eller hørte ham gøre det, og jeg tror ikke på, at han har gjort det."

Sådan siger Bakken-sangerinden Lise-Lotte Lohmann til Nyhedsavisen om de beskyldninger, som har ramt det nu tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt. Han er af den tidligere topsocialdemokrat Torben Lund blevet beskyldt for at have afsunget en nazisang under en fest i Tivoli, men Lund står tilsyneladende helt isoleret med beskyldningerne.

Søndag aften gik en anden Bakken-sangerinde, Dot Wesmann, der lige som Lohmann var til stede den berygtede aften, til forsvar for Messerschmidt. Heller ikke hun kunne bekræfte Torben Lunds beskyldninger.

Morten Messerschmidt har tidligere gættet på, at det kan have været den tyske nationalsang, som Torben Lund kan have forvekslet med en nazistisk sang. Men Torben Lund ønsker ikke at uddybe, hvad han har hørt, Morten Messerschmidt synge.

Kilde: