Mere, mere, mere

Slettet Bruger,

03/10/2007

Mere i løn. Flere hænder. Højere SU. Flere penge til uddannelserne. Har du hørt det før? Du kommer nok til at høre det igen, for lige meget hvad lønnen er, eller hvor mange penge der deles ud, er det ifølge forskere aldrig nok.

"Det er urealistisk at tro, at der findes et mætningspunkt. Samfundet udvikler sig hele tiden, så der kommer nye muligheder," siger den formanden for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, til 24timer.

Og han bakkes op af samfundsforsker Johan Peter Paludan, der er direktør for Institut for Fremtidsforskning.

"Efter et langt livs forskning er jeg efterhånden nået frem til, at mennesket er det mest utaknemmelige dyr på planeten. Vi bliver aldrig tilfredse. I hvert fald ikke ret længe ad gangen," siger han.

En myte
Hos den faglige paraplyorganisation, FTF, der var med til at arrangere gårsdagens demonstrationer, mener man ikke, at medlemmerne stiller urealistiske krav.

"Det er en myte, at de offentlige ansatte aldrig bliver tilfredse. Men det er ikke noget, der sker i morgen. De bliver tilfredse, når de får et ordentligt lønhop, og arbejdsvilkårene bliver bedre," siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey.

[email protected]

Kilde: