Mere end hver tredje Bornholmer oplever arbejdsløshed

Slettet Bruger,

10/06/2007

På trods af den "rekordlave ledighed" er det stadig ikke udsædvanligt at opleve arbejdsløshed. Især ikke hvis man bor på Bornholm, hvor mere end 9.000 borgere sidste år var ledige i kortere eller længere tid og levede af offentlig forsørgelse. Det skriver netavisen bornhom.nu i dag.

Tallet svarer svarer ifølge Jobcenter Bornholm til, at mere end en ud af tre i arbejdsstyrken på solskinsøen var arbejdsløs på et tidspunkt i løbet af 2006.

Selv om meget af arbejsløsheden er sæsonafhængig, ligger Bornholm milevidt fra de lave ledighedstal, der generelt er i landet. Danmarks Statistik offentliggjorde i sidste uge en oversigt over sæsonkorrigeret ledighed, der viste en ledighed på 3.7 procent. Det tilsvarende tal for Bornholm var på 6.7 procent og øen har således landets klart højeste ledighedsprocent.

mol

Kilde: