Mere end 400 3F-ere på pamperpension

Der er masser af fagbosser, der primært er solidariske med sig selv

Slettet Bruger,

20/02/2008

Der er masser af fagbosser, der primært er solidariske med sig selv. Mere end 400 nuværende og tidligere 3F'ere har pensionsordninger i stil med den, der i forbindelse med Tine Auervig-Huggenbergers afgang som LO-formand pustede til fagbevægelsens pamper-image. Det beretter epn.dk.

Fagbevægelsen har været særdeles rundhåndet med egne lederes pensionsordning, og det kommer til at koste medlemmerne dyrt. Hver måned hæver alene 294 tidligere 3F-medarbejdere en såkaldt tilsagnspension, der bliver større, hver gang deres efterfølger får en lønforhøjelse. Bonussen er mellem halvdelen og to tredjedele af deres efterfølgers lønforhøjelse.

"Noget Fanden har skabt"
Fagbevægelsen har i dag lukket for tilgang til ordningerne, men det forhindrer ikke den nyvalgte formand for 3F's lønudvalg, Kurt Hansen, i at kalde tilsagnspensioner for noget, som "Fanden har skabt".

"Folk skal behandles ordentligt, men det sociale sigte fortoner sig, når det er så god en ordning for de valgte. Hver gang folk skal stige i løn, skal jeg for eksempel også tage hensyn til, hvordan det vil påvirke dels deres egen pension, dels de pensioneredes pension," siger Kurt Hansen til epn.dk.

Fra 1930'erne og frem til slutningen af 1990'erne fik flere tusinde valgte og ansatte i fagbevægelsen tildelt de såkaldte tilsagnspensioner, der hver for sig kan have en værdi på op til otte mio. kr., skriver epn.dk

[email protected]

Kilde: