Mere CO2 med økologi

Det er ikke nemt at være naturkonverseringsmenneske i denne verden

Slettet Bruger,

28/04/2008

Det er ikke nemt at være naturkonverseringsmenneske i denne verden. Nu viser en ny undersøgelse, at folk, der vælger økologiske varer, bidrager med mere CO2-udledning til atmosfæren, og dermed også - ifølge teorien - fremskynder den globale opvarmning mere end forbrugere, der køber konventionelt fremstillede varer. Det skriver Information.

Jakob Majchers har i sit speciale fra Geografi på Københavns Universitet undersøgt det samlede CO2-udslip i forbindelse med produktionen af henholdsvis økologisk og konventionel pilsnerøl, og konklusionen er klar:

"Mit speciale viser, at der udledes mere CO2, når man producerer en økologisk øl - omkring 12 procent mere end ved produktion af konventionel øl," siger Jakob Majcher til dagbladet Information.

Baggrunden er, at de økologiske marker giver mindre udbytte, og at der derfor skal opdyrkes et større areal byg og humle for at få råvarer til den samme mængde øl. Desuden bliver hovedparten af den økologiske humle fragtet til Danmark fra Tasmanien - og dens smag er meget mild, hvorfor der går næsten fem gange så meget humle til en økologisk øl som til en konventionelt produceret øl. Endelig bruges der mere diesel, fordi man på de økologiske marker harver i stedet for at bruge sprøjtemidler som i de konventionelle landbrug.

[email protected]

Kilde: