Mennesket vinder over den globale opvarmning: Producerer sne i tøvejr

Skulle temperaturen på den nordlige halvkugle stige en grad eller to, er der ingen grund til panik for skiløberne

Slettet Bruger,

29/03/2008

Skulle temperaturen på den nordlige halvkugle stige en grad eller to, er der ingen grund til panik for skiløberne. Endnu engang har den menneskelige opfindsomhed og evne til tilpasning vist sig.

Det er lykkedes skikoncernen Skistar at producere kunstig sne i op til firegraders varme, så nu er vejrliget ikke længere en hindring for skisporten, beretter Jyllands-Posten.

Skistar står bag de fem største skiområder i Skandinavien, Trysil og Hemsedal i Norge og Åre, Sälen og Vemdalen i Sverige og investerer hvert år omkring 40 mio. kr. i snekanoner. Ifølge finansdirektøren hos Skistar, Magnus Sjöholm, så er det dog en energimæssigt krævende proces, at fremstille sne ved 4 grader celsius. Han mener dog at inden længe vil sneproduktionen foregå ved hjælp af energi fra solceller.

Skiferien reddet af teknologi
Og meddelsen om de teknologiske landvindinger i sneproduktionen glæder presseansvarlig hos Dansk Skiforbund Henrik Fritzen.

"For 20 år siden krydsede man fingre for, at man kunne komme på ski. I dag er det blot et spørgsmål om, hvor flotte omgivelserne er, hvis der ikke er ret meget natursne. I den globale opvarmning er skisporten blevet reddet af den teknologiske udvikling," siger han.

[email protected]

Kilde: