Af Morten Hjelmsø
Byggeindustrien er efter en række fede år nu blevet ramt af stagnation og fald i beskæftigelsen, hvorfor oppositionen kræver regeringens indgriben i form af støttepuljer og overborgmesterkandidat Frank Jensen vil have igangsætning af renovering skoletoiletter.Som borgmesterkandidat er retorikken naturligvis besnærende: "Jeg vil gøre noget for jeres børn og kan næsten gøre det gratis da staten alligevel skal betale understøttelse - hvorfor så ikke få håndværkere til at arbejde for de samme penge?"
Men hvor besnærende det end lyder, så findes der, som amerikanerne siger "no such thing as a free lunch".
Jeg forstår også sagtens, at "statsansættelse" af bygningsarbejdere til renovering af f.eks. skoler kan være en fristende løsning også for regeringen, men håber at ministrene trods alt besinder sig. Dette selv om løsningen med et snuptag kan reducere en stadig grimmere arbejdsløshedsstatistik.
Men ikke kun vil glæden være kortvarig, den vil også uden tvivl forlænge byggekrisen.
Som stolt liberalist og kapitalist ikke blot accepterer jeg, men ligefrem hylder jeg de frie markedsregler om udbud og efterspørgsel. Dette endda også i tider hvor efterspørgslen presser priserne til urimelige højder, da jeg jo ved, at kapitalismens naturlove på et tidspunkt vil sætte ind - større efterspørgsel vil føre til større udbud, som igen vil føre til reducerede priser. Dette altså i et frit marked.
Forrige år fik jeg lavet en tilbygning til mit hus - netop på det tidspunkt hvor håndværkerpriserne nåede zenit. Mit tilløb fra tanke til handling tog næsten 5 år, og i samme periode steg kvadratmeterprisen på byggeri fra 12.000 kr./m2 til mere end 30.000 kr./m2 i mit område.
En murermester, der krævede 35.000 kr./m2, belærte mig om de nye tider: "Prisen er sat efter, hvad du kan få for et hus i dette område" - jeg ved ikke, om han i dag betaler penge tilbage, eller om hans ØD-model kun virker én vej.
Priserne i byggebranchen nåede kun disse højder (prisen kr./m2 i resten af EU er mellem 1.000 og 2.000 euro) fordi udenlandske bygningsarbejdere i vid udstrækning blev holdt ude af landet.
Konsekvensen af et kunstigt lavt udbud i er, udover en abnorm pris, uartig service og dårlig kvalitet. Det sidste er ikke overraskende, da enhver amatør med tre måneders EFG-skole og kapital nok til at købe en fukssvans kunne slå sig ned som "håndværksmester".
Nu er efterspørgslen om ikke væk, så væsentlig reduceret, hvorfor udbuddet skal tilpasse sig de "nye" tider. I et frit markedet ville prisen falde og kvaliteten stige - og de dygtigste håndværkere ville overleve og de dårligste falde bort.
Igangsættelse af større offentlige investeringer i byggesektoren vil imidlertid forhindre markedet i at fungere. Og udover at bruge skatteborgenes penge helt fornuftstridigt ved at købe for dyrt på det forkerte tidspunkt vil tiltaget tvinge den private sektor til at udskyde eller helt undlade at bygge, da balancen mellem byggeomkostninger og reel ejendomsværdi ikke hænger sammen, før byggepriserne kommer ned i et rigtigt leje.
Byggebranche har haft 10 endog meget fede år. Priserne for byggeri i dag er stadig tæt på det dobbelte af, hvad de var for blot få år siden - og helt ærligt, de håndværkere der ikke kan drive en sund forretning på disse vilkår gør klogt i at hænge fukssvansen på plads og finde en anden metier.
