Af Kasper Elbjørn
Man kan med god grund undre sig over de demokratiske præsidentkandidaters slagsmål om Dr. Martin Luther King Jr. Det lyder nærmest som om, han var en af deres egne.Debatten om Martin Luther King Jr. begyndte, da Hillary Clinton for 14 dage siden blev interviewet i New Hampshire af Fox News. I interviewet sagde hun bl.a., at Dr. Kings drøm om et farveblindt samfund var blevet ved drømmen, hvis ikke præsident Lyndon B. Johnson havde gennemført loven om borgerrettigheder i 1964.
Udover at det bestemt ikke var rart at høre Clinton fremhæve Præsident Johnson på bekostning af Dr. King, er diskussionen blandt demokraterne fuldstændig afsporet, da Dr. King slet ikke var demokrat.
Hvis Martin Luther King Jr. var noget, var han republikaner, og repræsenterede en ægte kamp for et borgerligt samfund.
Dr. King skrev i et brev, som han sendte under sit fængselsophold den 16. april 1963, at "målet for Amerika er frihed", og det er i hans frihedsbegreb, man finder årsagen til, at han og hans enke fik så stor indflydelse på udviklingen i Amerika.
Lige siden det republikanske parti blev stiftet, nogle år før den amerikanske borgerkrig brød ud, som et anti-slave parti med Abraham Lincoln i spidsen, har republikanerne kæmpet for at opbygge et borgerligt samfund, hvor alle fik en chance for at skabe et bedre liv for sig selv og deres nærmeste til gavn for hele samfundet. Derimod var det demokratiske parti oprindelig forankret i syden, hvor kampen mod slaveriet var til at overse, og det blev derfor også i lang tid opfattet som de fire S'ers parti: Slavery (slaveri), secession (løsrivelse), segregation (adskillelse) og - helt frem til Bill Clintons præsidentperiode tillige - socialism (socialisme).
Især den demokratiske præsident Harry S. Truman gjorde meget for at slippe af med det dårlige image og arven efter Borgerkrigen. Men med Dr. Martin Luther King Jr. og hele borgerrettighedsbevægelsen i 1960erne blev fronterne igen trukket skarpt op. Dr. King var en af de politikere, der kom under anklage for at være kommunist, og han blev derfor aflyttet af FBI på foranledning af den demokratiske justitsminister, Robert Kennedy.
Den beskyldning og behandling er i sig selv begrundelse nok for, at Dr. King overvejede at anbefale en af de republikanske præsidentkandidater Charles Percy, Nelson Rockefeller og George Romney (far til den nuværende republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney) forud for præsidentvalget i 1964. Men hertil kommer imidlertid den mere politiske årsag til hans republikanske sympatier. Præsident Lyndon B. Johnsons krig mod fattigdom og ideen om et Great Society mindede ikke så lidt om de ideer, som den unge generation af politikere i Europa havde om en stærk og styrende velfærdsstat. Det var ikke den vej Dr. King ville. Han ønskede ikke, at folk blev belønnet uanset deres indsats. Tværtimod kæmpede han for et samfund, hvor alle har lige muligheder, uanset hvor de kommer fra, og belønnes efter deres individuelle præstationer i livet.
En tredje demokratisk præsidentkandidat, John Edwards, havde et sjældent klart øjeblik, da han med slet skjult henvisning til Hillary Clintons interview og præsident Bill Clintons perfide bemærkning om, at Barack Obama levede i et eventyr, nogle dage efter Clintons interview med Fox News fremhævede, at man bestemt levede i et eventyr, hvis man troede, at politikere i Washington kunne skabe den ændring, der skete i USA i 1960'erne.
Jeg er ikke fan af hverken Barack Obama eller Hillary Clinton, men en stor beundrer af især Obamas personlige historie og evne til at bryde den sociale arv. Han er beviset på, at hvad der tager 20 generationer at opnå i Europa, tager kun én generation i USA. Fattige immigranter dør som regel fattige i USA, men deres børn klarer sig som regel godt og bryder den sociale arv. At det i dag gælder alle amerikanere, kan landet især takke Dr. Martin Luther King Jr. for. Uden borgerrettighedsbevægelsen ville hverken Obama eller Clinton i dag være præsidentkandidater. Det har ikke noget med eventyr at gøre. Det er en drøm. Den amerikanske drøm.
Martin Luther King Jr. blev dræbt den 4. april 1968.
Kasper Elbjørn er cand. scient. pol. og medstifter af CEPOS
