Mand arresteret for at have store muskler

Slettet Bruger,

15/08/2007

Der er grund til at være på vagt, hvis en politibetjent beundrer dine overarme. Det har 27-årige Tomislav Boduljak måtte sande, efter at han blev arresteret og tvunget til at afgive en urinprøve for at bevise, at han ikke tog doping.

Ifølge Boduljak faldt han i snak med en kvindelig politibetjent sent om natten i det centrale Stockholm. Hun var venlig i starten, men da Boduljak fortalte, at han styrketræner, kaldte hun hans muskler "abnorme" og beskyldte ham for at tage stereoider.

"Jeg spurgte hende, om det ikke kunne tænkes, at jeg bruger meget tid på styrketræning og spiser fornuftigt. Hun svarede, at hvis nogen ser ud, som jeg gør, antager hun, at de har taget stoffer," siger han til den svenske gratisavis Metro.

Boduljak fastholdt, at han ikke bruger stereoider, men blev alligevel tvunget til at tage med på stationen, hvor en urinprøve frikendte ham for anklagerne om at have fup-muskler. Han har indgivet en officiel klage over betjenten, men anklagemyndigheden har afvist at følge op på sagen.

[email protected]

Kilde: