Af Anne Bjerre Braüner
Jeg er så træt af at høre om slatne madpakker, som ender i skraldespandene!Historien om de slatne madpakker fortælles gang på gang som legitimation for den kommende indførelse af obligatoriske madordninger i de danske daginstitutioner. Men hvad er det dog for en hysterisk, overdrevet diskussion?
Jeg har i mange år dagligt lavet madpakker til mine børn, som i dag er 4, 9, 12 og 14 år gamle. Og jeg har faktisk de fleste dage set det som en vigtig og lidt udfordrende opgave. Mine fire børn har jo hver deres smag og præferencer, hvilket skal kombineres med min viden om sund mad for at få den optimale madpakke.
I børnehaven såvel som i skolen findes der køleskabe. Køleskabe! Hvorfra kommer så den så ofte fortalte historie om de slatne madpakker? Var det ikke engang i 50erne, 60erne og måske 70erne, vi havde slatne madpakker? Jeg har selvfølgelig sommetider smidt mad ud fra en madpakke - men det er da undtagelsen!
Handler det her ikke snarere om, at vi skal bekræfte hinanden i, hvor godt det ville være for vores børn, hvis endnu en af de funktioner, som tidligere har bundet familien sammen, blev lagt over i det offentlige? Vi gider nemlig ikke - det er sandheden. Vi gider godt have børn, vi gider også godt passe dem et antal måneder i starten af deres liv. Og vi gider også godt køre dem til og fra institutionerne. Men så er det også det. Der må jo være grænser for, hvor meget vi skal indrette vores liv efter de børn. Og der er vel andre, der kan gøre det bedre, trøster vi os selv med. Nemlig de professionelle.
I realiteten er det ganske få procent af vores børn, som i dag får så dårlige madpakker med, at de vil opleve en ernæringsmæssig gevinst ved den nye madordning. Resten af forældrene tager sig nemlig sammen og gør madpakkearbejdet ordentligt. Al respekt for det. Kunne vi dog ikke snart få nogle politikere, som talte til den bedre del i os og fastholdt, at børnene er vores - forældrenes - ansvar?
Alternativet er, at vi udhuler familien til en kulisse uden reelle funktioner. Hermed mister vi i sidste ende familien som modvægt til statens allestedsnærværende omsorg - og magt. Det kan kun gå galt.
Anne Bjerre Braüner er formand for Småbørnsfamilieforeningen SAMFO
