Lomborg: Kunstige skyer for 45 mia. kr. kan stoppe global opvarmning

Der er enorme summer at spare, hvis verdens toppolitikere opgiver deres omkostningstunge mål om at reducere verdensbefolkningens udledning af CO2 f...

Slettet Bruger,

07/08/2009

Der er enorme summer at spare, hvis verdens toppolitikere opgiver deres omkostningstunge mål om at reducere verdensbefolkningens udledning af CO2 for at hindre global opvarmning. I stedet kan de nemlig sætte ganske få ressourcer af til at producere kunstige skyer, lyder det nu fra den danske statistiker og klimadebattør Bjørn Lomborg i Jyllands-Posten

For blot 300 mio. kr. årligt kan en armada af vinddrevne førerløse skibe sejle rundt på verdenshavene og piske vandet op, så der skabes flere skyer, som vil bremse solens stråler. Til sammenligning koster en gennemførelse af Kyoto-protokollens reduktion af CO2-udledningen 180 mia. dollars årligt.

"Beregninger viser, at vi for 45 mia. kr. helt kan standse den temperaturstigning, der er udsigt til i det 21. århundrede. Man sender 1.900 førerløse skibe ud på havene, hvor de sejler rundt og oppisker saltvandet. Det skaber skyer, som vil lægge en dæmper på varmen fra Solen," siger Bjørn Lomborg til Jyllands-Posten og fortsætter:

"Når noget kan være så billigt og løse et så stort problem, bør man så ikke i det mindste overveje og undersøge det nærmere i stedet for udelukkende at tale om, at udledningen af drivhusgasser skal bringes ned?"

Professor Gary Shaffer fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet er dog skeptisk.

"Der er store ulemper. Man risikerer at sætte processer i gang, som man ikke kan styre. Derfor vil det bedste være at udlede færre drivhusgasser," mener han ifølge Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: