Lomborg: Kritik fra Konservative er helt forfejlet

Bjørn Lomborg benægter, at klimaet ændrer sig

Slettet Bruger,

11/09/2009

Bjørn Lomborg benægter, at klimaet ændrer sig. Sådan lød det fra de Konservatives miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, i går, da han ville argumentere for, at Copenhagen Concensus Center, hvor Lomborg er direktør, skal have skåret i bevillingerne.

Men det passer slet ikke, svarer Bjørn Lomborg selv.

"Det er naturligvis ikke sandt. Allerede de første kronikker i Politiken i begyndelsen af 1998 diskuterede ikke, om drivhuseffekten var sand, men hvor meget den ville betyde: 'Der er gode teoretiske grunde til at CO 2 kan påvirke voresklima, men hvor meget er et helt åbent spørgsmål,' hvilket også var udgangspunktet i bogen Verdens Sande Tilstand fra september 1998. I min engelske bog The Skeptical Environmentalist fra 2001 skrev jeg klart: 'This chapter accepts the reality of man-made global warming'. I min bog Cool It, også oversat til dansk står: 'Den globale opvarmning eksisterer og er menneskeskabt'. Debatten er i dag - som dengang - ikke om der er menneskeskabt global opvarmning, men hvordan vi mest effektivt begrænser skaderne. Det er til gengæld en politisk og økonomisk diskussion og i mindre grad en naturfaglig debat," skriver Lomborg i en pressemeddelelse.

Per Ørum Jørgensen stillede i øvrigt spørgsmålstegn ved finansieringen af en rejse, som Bjørn Lomborg har foretaget til Grønland. Kom pengene mon fra skatteyderne, ville han vide. Nej, svarer Lomborg:

"Den pågældende tur var ikke betalt af Copenhagen Consensus Center eller de danske skatteydere. Jeg var derimod inviteret af den Grønlandske arbejdsgiverforening."

[email protected]

Kilde: