Lokale bange for studehandel om Kløvermarken

Slettet Bruger,

09/12/2007

Borgere i Kløvermarksgruppen er alvorligt bekymrede for, at Københavns Overborgmester Ritt Bjerregaard og miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam får held til at få aflyst den fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening har indledt for området på Amager. Det skriver politiken.dk. De to købehanske politikere har nemlig aftalt et møde med naturfredningsforeningen. Kløvermarksgruppen, der består af idrætsklubber og foreninger, der benytter de grønne arealer, er bange for at nøde vil få DN til at ændre holdning.

"Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at undgå, at der bliver sjakret med sagen. Så vi vil selvfølgelig gå i dialog med DN og spørge dem, hvordan de vil sikre intentionerne i fredningssagen," siger Steen Alberts fra Kløvermarksgruppen til politiken.dk.

Han undrer sig over, at Ritt Bjerregaard nu gerne vil tale med Naturfredningsforeningen, når hun ikke tidligere har ville tage hensyn til dem. Det samme gør præsidenten for DN, Else Maria Biscschop-Lassen.

"De kunne have kigget på løsninger, hvor borgerne stadig havde det grønne område. De har fastholdt planen på trods af saglige argumenter," sagde hun da foreningen indstillede Kløvermarken til fredning i tirsdag.

Københanvs Kommune siger at dens boligplaner ikke går ud over antallet af boldbaner på Kløvermarken, men det er baseret på manglende praktisk kendskab til stedet, fastholder Kløvermarksgruppen.

[email protected]

Kilde: